Praktisk info

Et samtaleforløb hos en psykolog varierer i længde. Nogle problemstillinger kan klares med relativt få samtaler, f.eks. 5-10 sessioner, mens mere grundlæggende personlighedsændringer kan tage længere tid. Ofte vil jeg gøre en dyd ud af at vi sammen får begrænset problemstillingen, så den er konkret og afgrænset og dermed nemmere at arbejde med.

En samtale varer godt 50 minutter og foregår i min praksis i Klostergade 60, baghuset, 1. sal i Aarhus C. Der er f.eks. mulighed for parkering i Magasins parkeringshus. I starten vil det være bedst, hvis vi mødes ca. en gang om ugen, men med tiden vil der ofte være længere mellem tiderne.

Jeg har selvfølgelig total tavshedspligt, undtagen i tilfælde hvor børns tarv er alvorligt involveret.

Jeg er medlem af Dansk Psykologforening og får supervision for at sikre kvaliteten af mit arbejde.

Jeg har desværre ikke aftale med Sygesikringen, så jeg kan ikke tage imod en henvisning fra din læge. Dog vil du i langt de fleste tilfælde kunne benytte en sundhedsforsikring, hvis f.eks. din virksomhed har tegnet sådan én. Du kan også få tilskud, hvis du er medlem af Danmark, hvis du opfylder deres henvisningskriterier. En vurdering som jeg skal lave for dem. Det kan du læse om på deres hjemmeside.

Priser

Prisen for en session på ca. 50 minutter er 1100 kr. For parterapi i ca. en time og 20 minutter er prisen 1650 kr. Du kan enten betale kontant eller med kreditkort, Apple Pay eller Google Pay. Afbud mindre end 24 timer før koster en sessions takst. Jeg vil blive taknemlig hvis du vil give besked, så snart du ved, at du gerne vil flytte eller aflyse en aftale. Så kan andre bedre få glæde af tiden.