Jeg er meget optaget af de valg, man som menneske uundgåeligt skal træffe i sit liv. Det er min erfaring, at mennesker ofte godt ved, hvad der er godt for dem, men har glemt at lytte – eller er bange for det – til de signaler der skal hjælpe dem på vej. Det kan dreje sig om et karrierevalg, et valg om et parforhold, et valg i forbindelse med sygdom, et valg om frigørelse osv. – rækken er uendelig. Til tider kan det være svært at skelne mellem om man gør ting i livet for at få anerkendelse og undgå ubehagelige følelser, eller om man gør dem, fordi det virkelig er sådan man ønsker at være – altså i tråd med ens dybeste værdier. Jeg kan hjælpe dig med at afklare hvad der er hvad, og i hvilken retning du gerne vil med dit liv.