Jeg hedder Steffen Jacobsen og er autoriseret psykolog. Jeg blev færdiguddannet i 2005.
Når vi mødes forsøger jeg først og fremmest at finde ud af hvem du er og fokuserer på at skabe en god kontakt og forståelse med dig. Jeg tilstræber at være direkte, omsorgsfuld og nærværende i min tilgang.
Et forløb hos en psykolog kan handle om en række forskellige ting: Ofte handler det om konkrete situationer i hverdagen, som du gerne vil tackle bedre, eller du vil måske gerne udvikle en del af dig selv og opøve nye færdigheder. Måske har du mistet fornemmelsen for, hvem du egentlig er. I menuen øverst kan du læse mere om de forskellige områder jeg kan hjælpe indenfor.
Det kan kræve lidt overvindelse at kontakte en psykolog, ligesom det kan være svært at vælge den rigtige. Derfor har jeg skrevet lidt om, hvordan jeg arbejder, og hvad jeg kan hjælpe dig med. Men herudover er du velkommen til at ringe eller skrive for en uforpligtende snak, inden du evt. vælger at bestille en tid.